Farvel til steinerskolen og goddag til folkeskolen...

I sommerferien 2012 tog vi en rigtig stor og svær beslutning herhjemme, nemlig at vores børn ikke skulle vende tilbage til steinerskolen efter sommerferien.

De begyndte efter sommerferien i vores lokale folkeskole, som ligger en kilometer fra hvor vi bor.

Det var virkelig vanskeligt at tage den beslutning, for når man har nogle drømme og ønsker for sine børn, så er det rigtig svært at nå til den erkendelse, at det man drømte om ikke rigtig levede op til forventningerne.

Min datter har haft et par svære år med en lærer, som ikke havde den empati og forståelse for børns forskelligheder, som man må forvente af en lærer. På trods af meget utilfredshed blandt forældrene, blev der ikke taget hånd om problemet og vi nåede til et sted, hvor tålmodigheden ikke rakte længere og  vi måtte tænke mere på vores datters trivsel, end på hvad vi mente, var den rigtige skolevej for vores børn.

Nu har mine børn gået knap et halvt år i den nye skole og hold da op en forandring, der er sket! Jeg har to børn, som er glade for at gå i skole og det er nok den største og bedste forandring.

Alma har været meget ked af at gå i skole, med undtagelse af en god periode, hvor de havde en vikar. Nu er hun en glad pige, som glæder sig til at komme af sted om morgenen!

Storm nyder at være sammen med de legekammerater, som han kender fra området, hvor vi bor og han nyder at lære og kan godt lide, at det går hurtigt rent fagligt.
I Steinerskolen fik vi ofte af vide, at han var urolig og havde svært ved at sidde stille. Det er helt forandret. Han er virkelig faldet til ro og det er meget tydeligt nu, at han simpelthen kedede sig og måske manglede nogle udfordringer. Han har længe været meget parat til at lære at læse og skrive, men lysten er ikke rigtig blevet imødekommet før nu.

Alma er faldet godt til i sin nye klasse og har fået et par gode veninder. Hun var meget bagud fagligt, men vi er hurtigt kommet efter det. Vi læser med hende hver aften og hun har haft ekstra matematik i en måned op mod jul.

Heldigvis vil hun rigtig gerne! Hun vil gerne være som de andre, så hun sidder selv og læser og skriver små historier og det er så dejligt at opleve, hvordan lysten til at lære nye ting, virkelig er blevet vækket!

Det har på alle måder været en lettelse og når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at vi ventede lidt for længe med at tage beslutningen. Vi ville så gerne have, at det skulle fungere i Steinerskolen, fordi vi følte, at det var den rigtige vej for os og vores børn, men sådan skulle det ikke være.

Jeg synes steinerpædagogikken er god og rigtig på mange områder og Martha som fylder tre år i næste uge, er lige begyndt i den dejligste Rudolf Steiner børnehave. Det handler i langt højere grad om hvilke personer, som varetager pædagogikken og sådan er det jo på alle områder.
Havde det ikke været for en enkelt lærer, havde vi ikke valgt at flytte vores børn.
Jeg er ærgerlig over, at det gik som det gik, men er lettet over udfaldet og jeg tror, at der er en mening med, at mine børn nu skal gå i folkeskolen.

Jeg ser mange positive ting i den nye skole. Børnene kommer fra forskellige sociale lag, hvilket vi manglede i steinerskolen.
Det er sundt og vigtigt, at se forskellighederne i samfundet og selvom det ikke er så udpræget her hvor vi bor, så er der alligevel en forskel.
Det er vidunderligt at alle børnene fra klassen bor lige om hjørnet og at mine to børn, nu kan cykle i skole og lige smutte over til deres legekammerater, når de har lyst. Det var en noget større udfordring tidligere, hvor rigtig meget at min tid, gik med at køre dem rundt til legekammerater i det halve Nordsjælland. Det har en kæmpe værdi, at alt foregår i vores lokalmiljø.

En anden dejlig ting er, at Alma er blevet barn igen. Alle dukkerne er kommet ind på værelset igen og hun er ligeglad med, hvad for noget tøj hun skal have på om morgenen.
Man siger, at steinerbørn får lov til at være børn i længere tid, men sandheden er, at det i høj grad er op til forældrene, om det er sådan det skal være. Nogle af pigerne i Almas gamle  klasse var meget fremme i skoene og der var desværre lidt rigelig pres om, at man skulle være stor og have det rigtige tøj på osv. Det er forsvundet som dug for solen.

Når jeg skriver dette indlæg, gør jeg det fordi min blog i høj grad har handlet om nogle af de ting der sker i steinerskolen. På mange måder, har jeg, måske ikke ligefrem reklameret for steinerskolen, men i hvert fald fortalt om de positive sider. Jeg er sikker på at kendskabet til steinerpædagogikken er blevet større og mere spredt ud, via min og selvfølgelig også andre steinerrelaterede blogs og det synes jeg kun er positivt, men det er samtidig vigtigt for mig at sige, at der ikke er en rigtig løsning og at én skole ikke nødvendigvis er den rette for alle børn.

Selvom vores børn ikke længere går i en steinerskole, er min mand og jeg de samme forældre, som vi altid har været og bloggens fokus forbliver det samme.

Jeg er den samme mor, som jeg var før, jeg overhovedet kendte til steinerpædagogikken.

Mine børns liv har heller ikke ændret sig ret meget, for herhjemme har vi stadig fokus på alle de ting, som vi synes er vigtige; Ro, kreativitet, musik osv. At det ikke kun er intellektet der skal stimuleres, men hele mennesket.

Mht. folkeskolen, så er jeg positivt overrasket. Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte meget til den og kun har kunnet sammenligne med min egen noget brogede skolegang. Meget har ændret sig. Heldigvis!

Der er bestemt nogle ting, jeg er kritisk over for.
Jeg savner den æstetik, der var i steinerskolen og jeg synes det er en kæmpe mangel i folkeskolen.
Jeg skal bestemt lige vænne mig til computer-tavler og forældreintranet og medbragte Nintendoer om fredagen.
Det er underligt ikke bare at kunne lukke ørerne, når de i nyhederne taler om heldagsskole og diverse tiltag på folkeskoleområdet. Pludselig skal jeg tage endnu mere stilling end tidligere, fordi det kan komme til at påvirke min familie og jeg.

Der er så meget nyt, som vi pludselig skal forholde os til, men både Almas og Storms nye lærere er fantastiske og synet på vores børn, har ændret sig rigtig meget og det er jeg lykkelig over.
Jeg har oplevet en åbenhed og positivitet blandt både forældre og lærere i folkeskolen, som jeg ikke vidste fandtes.

Alt i alt føles det ganske godt...