Wednesday, November 26, 2014

En lækker poncho til dit barn - gratis strikkeopskrift


Har du set det nyeste fine Enfants Terribles magasin? Du kan finde det lige her
I bladet har jeg en opskrift på denne fine poncho. Ponchoen findes også i voksenstørrelse
Ponchoen er nem og hurtig at strikke, og den er praktisk. Martha har sin på stort set hver eneste dag! 
Størrelsen er fra ca. 3-6 år. Det er min mor, som har lavet den fine opskrift, da Martha var 2 år. Hun har brugt den lige siden. Nu kan du også strikke ponchoen og hvis du ikke er så god til engelsk, får du opskriften på dansk her:


STRIKKEOPSKRIFT

Det er nemt og hurtigt at strikke denne her poncho, og den er lun og praktisk at trække over hovedet og bruge i stedet for et halstørklæde.
Den er lavet helt som voksenmodellen – strikket som et langt rektangulært stykke, som du syr sammen i den ene side.

Jeg har lavet lidt mønster – snoninger og huller, men hvis du ikke er så god til at strikke, kan du lave den helt i ret.
Du kan også vælge at strikke den stribet i forskellige friske farver. Måske har du nogle rester, du kan bruge.


Materialer: knap 300 g uldgarn, der passer til pinde 7 eller 8 Pinde 7, hvis du strikker løst – ellers 8
En lille rundpind 7 eller 8 til hals


Strik:

Slå 44 m løst op på pinde 8 og strik 3 riller ret
Skift eventuelt til mønster og strik 98 cm. Strik derefter de sidste 3 riller ret og luk løst af
Fold stykket sammen på den lange side ret mod ret og sy sammen i den ene side, men lad en åbning på ca. 20X2 cm stå åben til hals.

Rullekrave:
Pil ca. 48 m op i halsåbningen og strik cm rib: 1 r, 1 vr 


Luk løst af

Hæft ender og pres ponchoen let


Sæt eventuelt frynser på
Jeg har lavet hver frynse af 2 stykker garn på 25 cm og sat dem på med 6 cm mellemrum


page1image14144 page1image14304 page1image14464

Mønster:

Mønsteret består af 3 stolper – 2 med huller og i midten 1 med dobbelte snoninger. Imellem stolperne strikkes ret på både for- og bagside. På den første pind kan det være lidt svært at se, hvad der er bar ret, og hvad der skal være glatstrik til mønster, men det viser sig hurtigt, hvad der er hvad.

Efter de 3 riller retstrik strikker du endnu en pind ret – dette bliver retsiden af ponchoen.
På næste pind (=vrangsiden) begynder mønsteret at vise sig. Strik sådan:

På alle vrangpinde:
6 r, 6 vr, 6 r, 8 vr, 6 r, 6 vr, 6 r ( de 2 gange 6 vr er til stolpen med huller, og de 8 vr er til snoningerne i midten af arbejdet)


På retsiden strikker du kun ret og med mønster

Stolper med huller over 6 m: sl o, 2 r sm, 2 r, sl o, 2 r sm – laver på hver 4. p 

Snoninger over de midsterste 8 m:

Mønsteret begyndes, når du har strikket 6 p. Derpå gentages snoningerne på hver 6. p:

Sæt 2 m på en hjælpepind foran arbejdet. Strik de følgende to og strik derpå de 2 fra hjælpepinden. Sæt de næste 2 m på en hjælpepind bagved arbejdet. Strik de følgende to m og strik derpå de 2 fra hjælpepinden.


page2image18192 page2image19632 page2image19792
Copyright Smilerynker.dk

Opskriften må ikke bruges i kommercielt henseende. 

For the english version click here and look at page 152.

Tuesday, November 25, 2014

Dagene flyver...

Det er over en måned siden, at jeg sidst har skrevet noget på bloggen. Bror er allerede blevet 7 måneder gammel, og jeg føler virkelig at tiden flyver! Der er pænt meget at se til, når man har fire børn... Jeg har hele tiden en ambition om at være lidt mere aktiv på bloggen, men så tager den ene dag den anden og vasketøjsbunkerne, madlavningen, oprydningen og bare det at stirre på det lille nye fine menneske, det hopper hele tiden foran i køen. Der er sket tusinde ting og ingenting og alt mulig andet, og livet er hårdt og skønt og sjovt og dejligt. Det her er i hvert fald en lille start, for jeg vil så gerne i gang med at skrive lidt igen!
Jeg håber, at lidt af mine læsere stadig er her...

Wednesday, October 15, 2014

Carl Larsson på Ordrupgård - vind billetter...

I lørdags var jeg med en dejlig veninde og nogle af alle vores børn ( vi har 4 stykker hver) på Ordrupgård og se udstillingen med Carl Larsson billeder. Jeg elsker Carl Larssons billeder og udstillingen er virkelig fin! Jeg har blogget lidt om udstillingen på Enfants Terribles magazine, og du kan læse indlægget her. Der kan du også vinde to billetter til udstillingen, så skynd dig videre...



Saturday, October 11, 2014

Tegnestiften...

Jeg elsker simpelthen at se, hvor meget min store 11-årige pige udvikler sit tegnetalent i øjeblikket. Kunne hun få lov, ville hun ikke lave andet end at tegne...

I dag skal jeg på Ordrupgaard med en veninde og en hel del børn og se udstillingen 'Carl Larsson, Det gode liv'. Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg kan rigtig godt lide Carl Larssons kunst, og jeg regner med at blogge om udstillingen på Enfants terribles blog i løbet af næste uge!

God weekend til jer alle!

Thursday, October 9, 2014

Selvstændighed begynder i det små!

Hver morgen, når Martha og jeg går til hendes børnehave, passerer vi mine store børns skole. Her observerer jeg samme scenarie dag efter dag. Børn i hastigt tempo på vej op ad stien til skolen efterfulgt af deres lidt mere trætte forældre. Det billede er der jo ikke noget mærkeligt i på en skolevej, men hvad der er rigtig mærkeligt er antallet af børn, der øjensynlig lider af alvorlige rygproblemer. Jeg tænker jo, at børn, der ikke selv kan bære deres skoletaske, må lide af et eller andet meget alvorligt. Eller tager jeg fejl?
Spøg til side! Jeg er naturligvis godt klar over, at det nok ikke er rygskader, der er tale om, men om forældre, der blot hjælper deres børn med at bære tasken, og det er der vel ikke noget galt i!? Eller er der?

Mine børn cykler selv i skole om morgenen. De bærer også selv deres tasker, og de husker selv deres madpakker, som de de fleste dage også selv har smurt.
Det er ikke fordi jeg er doven, eller ikke har lyst til at hjælpe mine børn, at jeg sjældent følger dem i skole og aldrig bærer deres taske. Det er fordi, jeg ved, at de selv kan, og fordi jeg ved, at selvstændighed begynder i det små. Jeg håber at mine børn udvikler sig til selvstændige voksne, og jeg hjælper dem naturligvis til at blive det. Det gør jeg ved ikke at gøre mig selv uundværlig og ved at have tillid til, at mine børn kan klare rigtig mange ting selv.
Min søns klasselærer meldte for kort tid siden ud, at alt for mange børn blev fulgt ind i klassen, fik båret tasken og blev hjulpet overtøjet af osv. Det er heller ikke et sjældent syn at se børn, som mest af alt minder om en sæk kartofler halvt liggende på garderobepladsen, mens far eller mor hiver overtøjet af dem og giver hjemmesko på for derefter at bringe barnets madkasse til køleskabet.
Jeg er ikke perfekt, og jeg 'glemmer' også indimellem at stille krav til mine børn. Det er når overskuddet mangler, når jeg har travlt, og når det tager Martha 20 minutter at knappe sin jakke op, men jeg forsøger altid at minde mig selv om, at det i sidste ende betaler sig, at lade mine børn gøre tingene selv. Som forældre er det en af vores fornemste opgaver, at hjælpe vores børn til at blive selvstændige mennesker, og det begynder med tilliden til, at de kan klare helt basale opgaver selv. Det er da ret interessant, at der fra mine børns skoles side gang på gang bliver opfordret til, at børnene selv cykler i skole. Parkeringspladsen ender de fleste morgener i trafikkaos, fordi så mange børn på samme tid skal afleveres i skole. Det er interessant, fordi det er en kommunal skole, og de fleste børn ikke har længere til skole end 2-3 kilometer. Min by er samtidig fantastisk på grund af de mange stisystemer, som gør det muligt, at finde ruter, som ikke kommer i nærheden af trafikerede veje.

Jeg synes, at vi forældre skal give vores børn muligheden for at vise os, at de godt selv kan! Det øger selvtilliden, når vores børn får chancen for at klare tingene selv.
Så hvis dit barn ikke selv vil bære skoletasken, laver cirkus over, at skulle hjælpe til med aftensmaden eller protesterer voldsomt over de aller mindste krav, så er der et spændende stykke arbejde at gå i gang med!

Thursday, September 4, 2014

Taknemmelighed...

På natbordet ved siden af min seng, ligger en lille kinabog. I bogen skriver jeg hver dag de ting, som jeg i løbet af dagen har været taknemmelig over.
Bogen er min, og der er ikke andre der kigger i den. Den ligger der på natbordet, så den altid er i nærheden, når jeg har brug for at skrive nogle tanker ned.
Hvis jeg, når jeg går i seng om aftenen, har tanker som rumsterer, så bliver de også skrevet ned i bogen, så jeg ikke skal bruge energi på tankerne om natten. Efterhånden er jeg blevet ekspert i at skrive i bælgragende mørke.
De der kender mig personligt, de ved, at jeg er optimist. Jeg mener, at vi får det bedste liv, når vi fokuserer på det positive og taler pænt om os selv og til os selv. Vi er selv ansvarlige for, at gøre vores liv så godt så muligt, og derfor vælger jeg, at min energi skal bruges på de positive sider af tilværelsen, og den lille bog hjælper mig til netop det!

Den anden dag kom Storm glædestrålende ned af trappen med min bog i hånden: "Mor, jeg har skrevet noget i din bog!". Jeg reagerede naturligvis ved at forklare, at det var min bog, og at han ikke måtte skrive i den, hvortil han lidt skuffet svarede, at han jo bare ville gøre mig glad...

...Og jeg blev naturligvis glad...





Tuesday, September 2, 2014

Billeder fra Sverige, noget om at hive ungerne ud af komfortzonen og noget om I-pads...

I dag får I lidt flere billeder fra vores ferie i Sverige. Vi tager til Sverige næsten hver eneste sommer, og der er nærmest ikke et sted på jorden, hvor jeg føler mig bedre hjemme. Jeg elsker den ro vores familie finder, når vi kommer op i en svensk skov.
I år boede vi i en meget primitiv hytte uden indlagt vand. Vi hentede vand i en kilde i skoven, og vi lavede mad over bål hver aften. Børnene løb rundt på bare tæer, og min mand og Storm brugte det meste af ferien på at lave en bue, som endte med at knække, fordi de vist fik slebet den lidt rigeligt. Nogle gange er det mere processen end det færdige resultat, der er det vigtige, og de nød virkelig tiden, de brugte sammen.
Min mand fik lært børnene at svømme i en svensk sø, hvilket var hans mål for denne sommer, og børnene var så stolte!
Vi er altid meget heldige med vejret, når vi er i Sverige. I år kom solen og varmen sammen med os og der var flere dage, hvor temperaturen sneg sig over de 30 grader. Vi havde en enkelt dag med silende regn, og det var helt befriende, oven på de meget varme dage. Alle tog sig et brusebad i regnen, og det er jo skønt, når man bor i en hytte uden bad.
Baby-Bror tog sig ikke meget af de nye omgivelser, han er glad bare maden (=mor) er i nærheden. Han er i det hele taget en virkelig nem og glad baby.

Der findes ikke noget bedre, end at slå fuldstændig fra, være ude i naturen, læse gode bøger osv. Feriens kvalitet bliver altid målt på hvor mange bøger, jeg har fået læst.

Almindelige hverdags ting, som opvask og madlavning bliver pludselig enormt eksotiske! Børnene lavede mad flere aftener, og de lavede snobrød og grillede skumfiduser over bålet. Vi gik lange ture i skoven, samlede bær og vi læste Pippi Langstrømpe for tiende gang!

Der skal altid et par dages tilpasning til, og de første dage, som også var de første dage af min mands ferie, var han nærmest klar til at tage hjem igen. Børnene skal lige have et par dage, hvor de skal vænne sig til det noget roligere tempo, og at de ikke har alle deres legekammerater i nærheden. De har det for varmt, og det er for hårdt at gå de lange ture, som moderen kræver. Jeg er virkelig tilhænger af at børn skal ud af komfortzonen, så der er ingen kære mor her...
Og så sker der jo altid det helt forunderlige, at der på dag to, kommer ro over hele feltet, børnene holder op med at skændes og skælde ud over, at de er trætte i benene og har ondt her og der og alle vegne, og pludselig nyder de bare de nye magiske omgivelser, plager om at gå tur og taler om, at vi skal indrette en fælles sovesal hjemme i Danmark, og så kan det virkelig kaldes ferie! Det at være fuldstændig offline og helt i pagt med naturen i nogle uger, det er så sundt!

Da jeg skrev det korte indlæg om at samles (det kan du læse her), fik jeg en mail fra en mor, som spurgte, hvordan jeg gjorde i praksis for, at få mine børn til at gide at sidde sammen ved bordet og læse historier og tale sammen om eftermiddagen. Hendes børn havde meget travlt med at hive I-padden ned fra hylden og slappe af med den i sofaen, og det er jo forståeligt nok oven på en lang dag.   Det med I-pads og fjernsyn er noget, som jeg meget ofte får spørgsmål om, og det glæder mig, at I tror, at jeg har noget fornuftigt at sige.
I forhold til børn, mener jeg altid, at det handler om at være et forbillede. Det betyder, at man naturligvis selv lægger sin telefon fra sig og er helt til stede, når man er sammen med sine børn, og så handler det også om at være tilpas vedholdende, hvilket jo fint relaterer sig til vores ferier i Sverige og børnene, som har for korte ben til at gå ture. Der er virkelig mange gode undskyldninger! I forhold til I-pad-spilleri, så er der ikke rigtig andre veje frem, end at lade den ligge på hylden og skabe nogle helt klare regler for, hvor meget den skal bruges. Mine børn må gerne spille computer og se fjernsyn i et omfang, jeg styrer. For mig handler det om at skabe balance i tingene og ikke om forbud. I Sverige er der ingen af de ting, og så finder de naturligvis på noget andet!

Det har været en dejlig sommer i år!

Jeg har desværre problemer med at mine billeder ændrer kvalitet og farver, når de bliver lagt ind i 'blogger'. Det er vanvittig irriterende... I må desværre leve med, at billederne ikke er så gode, som de er på min computer.





















Monday, September 1, 2014

Ny blogger hos Enfants Terribles

Tiden den flyver af sted og min lille Bror er allerede blevet over fire måneder. Han er jordens skønneste og gladeste baby. Nu skal han bare lige lære at sove lidt mere sammenhængende, så hans mor kan få tid foran computeren, for jeg er nemlig blevet en fast del af teamet på Enfants Terribles Magazine! Jeg er så glad! Hvis du ikke allerede kender bladet og bloggen, så er du gået glip af noget skønt!
I dag er mit første blogindlæg kommet på bloggen, så ikke så meget snak her, men bare en opfordring til, at i alle sammen hopper over og læser med lige her!

Enfants Terribles Magazine har også en facebookside, som du kan følge med på her.

Monday, August 18, 2014

Gyldenriste og sensommer








En dejlig sommer er gået, og bloggen har bare fået lov til at passe sig selv. Nu er jeg tilbage igen og har lyst til at blogge igen.

Vi har holdt en dejlig lang sommerferie og har nydt vores nye søde lillebror. Vi har været på en skøn ferie i en svensk skov, som jeg viser billeder fra en af de kommende dage. Vi har også været en lille tur på Møn, og ellers har vi hygget os hjemme. Min mand har lært børnene at svømme, og de har været på stranden hver morgen i hele sommerferien.

Nu er børnene startet i skole og børnehave igen, og jeg nyder de stille dage med Bror.

I lørdags gik vi en lille tur og fandt brombær, mirabeller, hyldebær, æbler og gyldenris. Det er så fantastisk med den overflod der er i naturen lige nu!
Min mand bagte en lækker tærte med æbler og brombær og jeg fik hængt gyldenris til tørring, som jeg bruger til te. Gyldenriste smager virkelig godt, og så er det sundt! Man kan bruge det både friskt og tørret til te. I frisk tilstand hælder jeg bare kogende vand over blomster og blade og lader det trække. Når det er tørret kan de klippes i mindre stykker og gemmes i dåser og bruges som almindeligt te.
Gyldenris er let vanddrivende og har en betændelshæmmende effekt. Det er virkelig godt mod blærebetændelse og dens egenskaber er bekræftet i videnskabelige studier. De vokser stort set alle steder, så bare kom ud og pluk løs!

Wednesday, June 25, 2014

World vitiligo day


I dag er det 'World vitiligo day'. En dag hvor der gøres opmærksom på sygdommen til ære for de mennesker, som lider af vitiligo. Jeg ønsker naturligvis at oplyse om dagen, fordi min yngste datter Martha har sygdommen. Vitiligo er efter sigende en autoimmun sygdom, hvor pigmenten forsvinder i større og mindre områder på huden. Ca. 1% af jordens befolkning har sygdommen.
Min datter fik konstateret vitiligo sidste år, og desværre er det i voldsom udvikling. Sygdommen er primært kosmetisk, men kan have nogle kedelige følgesygdomme, og så kan den være invaliderende på den måde, at det er meget svært at opholde sig ude i solen. Min datter har ingen pigmentering i halvdelen af sit ansigt, og det betyder, at hun bliver skoldet, hvis hun bare opholder sig ganske kort i solen uden hat og solcreme.
Min datter er meget lys i huden, så derfor er det ikke så tydeligt i forhold til, hvis hendes hud havde været mørk, men når hun får en lille smule sol, bliver det naturligvis meget tydeligt.

Der er ingen der ved hvorfor sygdommen opstår, og der er ingen effektiv behandling. Behandlingen der tilbydes kan have nogle kedelige bivirkninger og har ringe eller ingen effekt.
Pt. følger Martha en kur, hvor hun får tilført forskellige vitaminer, og vi er super opmærksomme på, at hun får en sund kost.
Jeg håber naturligvis, at der kommer en masse fokus på sygdommen, både for at der kan blive forsket mere i den og for, at vi alle sammen får kendskab til den. Jeg mener, at det er så vigtigt, at vi alle sammen accepterer hinandens forskelligheder og har respekt for dem, der ser anderledes ud. Kan vi voksne finde ud af det, smitter det også af på vores børn.

Monday, June 23, 2014

40 dages ro- Respekten for det nye liv...

Vi kvinder er rigtig gode til at presse os selv. Vi bliver aldrig rigtig gode nok, vores hjem er aldrig smukt nok og mange af os er rigtig dårlige til at læne os tilbage og slappe helt af. Desværre bliver det for mange af os endnu værre, når vi får børn. Vi styrter rundt for at få huset og børnene til at funkle, så vi kan fremstå så perfekte som overhovedet muligt. Jeg synes, at vi bør smide alt det over bord -specielt i tiden efter fødslen.

I nogle kulturer bliver den nybagte mor og spædbarnet isoleret i 40 dage, fordi man mener, at mor og barn er ekstra sårbare i perioden efter fødslen. Tallet 40 er et vigtigt tal i de store religioner og står for renselse, og nogle mener også, at man skal bruge 40 dage til at tillægge sig nye vaner eller fralægge sig uvaner.

I forbindelse med fødslen og det nye liv, mener man i visse kulturer, at 40 dage er den tid, det tager for et lille barn, at vænne sig til livet uden for maven, og den tid det tager moderen at indfinde sig i sin nye rolle. Nogle gange afsluttes de 40 dage med en fest, hvor barnet vises frem i lokalsamfundet.
Jeg synes, at det er en smuk måde at vise respekt for det lille nye menneske og den nybagte mor.

Vi mødre ved, at det at få et lille barn ændrer vores liv for altid. Livet bliver bare aldrig rigtig det samme, efter man har holdt sit lille barn i armene for første gang, og kærligheden bliver aldrig større end den kærlighed, vi har til vores børn.
Overvældende følelser, søvnløse nætter, amning osv. er alt sammen ting, vi skal vænne os til. At give sig selv til et lille nyt menneske og tilsidesætte sine egne behov, er for de fleste mødre en udfordring af de helt store. For mig er det logisk, at det kræver både tid og ro. Jeg har så vidt muligt forsøgt at skabe ro i tiden efter fødslen. Jeg har haft blanke sider i kalenderen, fordi tiden med et spædbarn er så dyrebar og desværre aldrig kommer igen.

I vores del af verden er det almindeligt at familie og venner kommer og ser det nyfødte barn ganske kort tid efter fødslen. Specielt efter jeg havde født mit første barn, var jeg fuldstændig overvældet og havde brug for ro og tid, til at lære min datter at kende og finde mig selv i mor-rollen. Barselsbesøgene fyldte hurtigt rigtig meget.
Efter jeg har fået flere børn, er jeg blevet bedre til at sige til og fra. Min mand og jeg har sørget for at sprede besøgene ud over lang tid, for et spædbarn er jo nyt og lille i mange uger efter en fødsel, så det er i virkeligheden ikke så vigtigt, at hele omgangskredsen ser barnet med det samme.

For mig har det været umådelig vigtigt, at have så meget ro som overhovedet muligt i ugerne efter fødslen. I de første dage, har jeg bare haft brug for at ligge hud mod hud med min baby. Det har været vigtigt for mig, at amningen var helt på plads, før jeg bevægede mig ud af huset, og jeg har kun taget imod besøg, i det omfang jeg har følt, min baby og jeg havde behov for.

Jeg tror, at roen og respekten for spædbarnets behov styrker det. Respekten for at et lille barn har et sart nervesystem og langt hurtigere bliver stresset end os voksne. Længe efter fødslen er barnets eneste behov, at være tæt på dets forældre, at sove og spise og få en tør rumpe. Jeg tror, at vores børn bliver langt mere robuste, hvis vi skaber den fornødne ro og giver os selv lov til at slappe af og bare være med vores nyfødte barn. Fyrre er jo bare et tal, men på mange måder er det en god målestok at have med sig i baghovedet.

Livet i dag går så hurtigt. Kvinderne bliver sendt hjem fra fødeafdelingen ganske få timer efter fødslen, og spædbarnet har allerede tøj på kort efter, at det er kommet ud af maven. Der er i det hele taget ikke meget fokus på ro og respekt for, at det lille nye liv, har brug for tid til at vænne sig til livet uden for maven. Det er trist, fordi den første tid med et spædbarn, er så vigtig og betydningsfuld i forhold til resten af livet. Tiden går så stærkt, og det er sundt at øve sig i at slappe af og være i nuet med sit spædbarn.
Verden står jo nok stadig efter nogle rolige måneder i babyboblen...

Til slut, vil jeg sige, at når jeg skriver disse indlæg om børn osv. handler det ikke om, at jeg har fundet de vises sten. Jeg skriver ud fra egne betragtninger og erfaringer med mine børn. Jeg skriver hverken for at give nogle dårlig samvittighed, eller for at pådutte andre mine sandheder. Da jeg skrev indlægget om, at jeg mener små børn bør have hue på, var der en der ikke var enig med mig. Det er ok, men jeg føler, at jeg på min blog, bør være tro mod mig selv og skrive om det, jeg føler er det rigtige for mig. Jeg tror også, at det netop er grunden til, at så mange følger med. Vi er alle sammen forskellige, og vi gør alle sammen det aller bedste for vores børn, udfra de forudsætninger vi har. Også jeg begår fejl og er ikke altid den perfekte mor, men jeg er en god mor, og jeg føler, at jeg har noget at bidrage med, og det er det, jeg håber kan inspirere andre.


Billeder fra Instagram

Saturday, June 21, 2014

Lækkert garn...

Min lille fyr blev født med det lækreste silkebløde garn, men det er nu ikke det, indlægget skal handle om. Det skal handle om garn - det man strikker af...

Det er ret begrænset, hvad jeg har nået på det sidste, udover at sidde i sofaen og kysse min lille baby. Heldigvis har min lille Bror et ret godt sovehjerte, så om aftenen har jeg haft lidt fred til at strikke. Jeg er i gang med en hue og en sweater, han kan bruge til vinter, og så har jeg strikket denne lille fine vest. Jeg tænkte, at en størrelse 6 måneder nok ville holde længe, men eftersom min baby åbenbart er rimelig fed, så er vesten pænt lille allerede! Men fin er den, også selvom den er ved at eksplodere, når Bror har den på. Garnet er fra Majbækken, som er en lille webshop, jeg netop har lært at kende. Det er det lækreste garn, jeg har strikket i nogensinde. Helt blødt og fint merinogarn i de fineste farver, og så er det økologisk og GOTS-certificeret ovenikøbet, og det er jo noget jeg værdsætter.

Om lidt kommer Storm og min mand hjem. De har været ude i en skov og sove i telt. Jeg er spændt på hvor meget de har sovet!

Hav en dejlig lørdag!

Friday, June 20, 2014

På med hatten... Om små børn og vigtigheden af en hue!

I dag er det køligt, det blæser og tunge grå regnskyer ligger lavt på himlen. I dag vil de fleste forældre give deres små børn en hue på, men når solen skinner fra en skyfri himmel, ser jeg mange spædbørn og småbørn med bare hoveder.
Jeg har lyst til at skrive lidt om, hvorfor jeg finder det umådelig vigtigt, at babyer og småbørn får hue på i al slags vejr.
Jeg mener, at en hue er en del af den helt essentielle omsorg, man giver et lille barn.
Når jeg giver mit lille barn en hue på, handler det ikke kun om, at han ikke skal fryse om ørerne. Det er i virkeligheden nok det mindste af det, for når det er varmt uden for, er der ikke den helt store risiko for, at han fryser om hovedet.
Huen er vigtig, fordi små børn er virkelig følsomme og er udsat for oceaner af sanseindtryk. Alt er nyt for dem, og en hue skærmer dem, og gør det nemmere for dem at lukke af. Det skaber tryghed, at hovedet er omsluttet af en hue.

Min store søn Storm er et meget sensitivt barn. Han er super udadvendt og virker som en stærk dreng med masser af gang i, derfor kunne man umiddelbart tro, at han kan klare det meste. Det kan han også, og han er også en stærk dreng, men samtidig er han utrolig følsom. Selvom han som tre-årig startede i en lille hjemlig steinerbørnehave, hvor der kun var plads til 28 børn, havde han svært ved at rumme de mange børn og larmen i børnehaven, som ellers var betydelig mindre, end i andre større institutioner. Han reagerede ved at være totalt overstimuleret og træt, når han kom hjem kl. 14.00. Han nåede samtidig ofte et punkt, hvor han ikke magtede, at de andre børn kom for tæt på ham, og det var både synd for ham og de børn, som fik overskredet hans grænser. En af de kloge pædagoger i børnehaven observerede, at han de dage, han havde sin bøllehat på i børnehaven, havde det nemmere. Han var bedre til at sidde for sig selv i sandkassen og lege, og han kunne bedre lukke af for larmen og trække sig ind i sig selv, når han havde behov for det.
Vi fandt ud af, at han også havde det bedre hjemme om eftermiddagen og var friskere, når han havde haft sin hat på. Derfor blev det bare en vane, at han altid havde hat på. Nu er han større og vælger selv, men vi oplever sjovt nok stadig, at han tager kasket eller hat på, når vi skal til større arrangementer, hvor der er mange mennesker og meget støj.

I forhold til det helt lille barn, finder jeg det helt naturligt, at de har hue på så meget som overhovedet muligt, og huen bør efter min mening, være en naturlig del af påklædningen og omsorgen for barnet. Vænner man barnet til en hue fra starten, vil de selv ønske at have en hue på hovedet, fordi de vil føle en tryghed, når de har den på.
Her om sommeren har Bror en hue på, som passer til vejret. Han har en lille silkehue på, som er kølig, så han ikke bliver overophedet.

Jeg har selv syet et utal af huer i sjovt stof, med ører og lignende, men må egentlig erkende, at jeg synes bedst om en mere neutral hue, hvor man ser barnet og ikke kun huen. Det virker bare bedre, når nu huen er en naturlig del af hverdagspåklædningen.

Så på med huen eller hvad mener du? Har dit barn hue på?

...og der er naturligvis øjeblikke, hvor baby må have huen af... Det dejlige lille babyhoved skal der bare duftes til indimellem! Specielt lige efter fødslen, er det vigtigt at dufte. Det fremmer relationen mellem mor og barn!




Thursday, June 19, 2014

Det begynder med et stik - om K-vitamin til nyfødte

Under min graviditet besluttede min mand og jeg, at vores søn ikke skulle have k-vitamin som indsprøjtning lige efter fødslen. Vi valgte, at han skulle have vitaminet i dråbeform i stedet.

I danmark får (næsten) alle børn en k-vitaminindsprøjtning, så snart de er blevet født. Det har været en rutine i Danmark siden begyndelsen af 70'erne og op gennem 70'erne og 80'erne gav man k-vitamin som injektion umiddelbart efter fødslen. I 90érne begyndte man at give vitaminet i dråbeform, fordi flere og flere forældre var utilfredse med, at børnene blev stukket. 
Der var samtidig nogle undersøgelser i England i 1990 og 1992, som viste at der kunne være en sammenhæng mellem indsprøjtningen og kræft (særligt leukæmi) hos børn, hvilket dog ved senere studier ikke kunne bekræftes. I dag gives k-vitamin igen som injektion.

Men hvorfor skal nyfødte have k-vitamin?

K-vitamin gives for at nedsætte risikoen for livstruende blødninger hos barnet, som kan opstå under fødslen.
K'et står for koagulering, og handler altså om blodets evne til at størkne. K-vitamin bliver dannet i tarmen og findes kun i meget små mængder i modermælken. Spædbarnets bakterieflora er ikke i stand til at producere nok k-vitamin selv, og derfor mener eksperter, at det er nødvendigt at nyfødte får et tilskud af K-vitamin for at undgå de blødninger, som kan opstå i forbindelse med fødslen eller i ugerne efter fødslen. 

Undersøgelser viser, at risikoen for disse blødninger er lav og at risikoen primært handler om børn i visse udsatte grupper såsom præmature børn. Alligevel har man valgt, at alle børn skal have dette tilbud.

K-vitamin findes i tre former: 

K1 (fyllikinon) findes eksempelvis i kål, avocado, spinat, vindruer, broccoli, lever, nyrer, mejeriprodukter osv. 

K2 (menaquinon) Er det vores tarmsystem selv danner - Har man eksempelvis været i antibiotikabehandling eller har man dårlig fordøjelse, kan der opstå en mangel.

K3 Phytomenadion er den syntetiske form af vitaminet K1 og det er den form spædbarnet får indsprøjtet efter fødslen.

I Tyskland, Holland, Østrig og Schweiz er man gået tilbage til at give k-vitamin i dråbeform, men i Danmark og Sverige anbefaler sundhedsstyrelsen igen k-vitamin via injektion. 

Jeg har brugt en del tid på at søge information om emnet og der er ting, jeg undrer mig over:

Først og fremmest har jeg svært ved at forstå, at der hos et sundt og raskt barn født til tiden af en sund og rask mor kan opstå en mangel. Det ville undre mig, at naturen havde fejlet på dette punkt. Dette er dog ingen påstand, men udelukkende et udtryk for min egen holdning.

Er der alternativer til injektion?

Man kunne eksempelvis som kommende mor sørge for, at man har en sund tarmflora, så fostret får k-vitamin gennem blodet. Dette gør man naturligvis ved at spise en sund og næringsrig kost gennem hele graviditeten -undgå sukker og hvidt brød og spise masser af sunde økologiske grøntsager, kød, lever og sunde fedtstoffer osv.) Man kunne med fordel tage et tilskud af probiotika og bede lægen teste ens k-vitaminniveau. Desværre overføres kun ganske lidt k-vitamin til barnet via blodet, så er man usikker er der stadig mulighed for at få dråber i stedet for indsprøjtningen. Som sagt er det det der gives i flere andre lande i europa. Så undgår man dels at påføre barnet smerte lige efter fødslen, og at give barnet K-vitamin i en meget stor portion på en gang.
Man kan bestille K-vitamin i dråbeform hos Skanderborg apotek. Skanderborg apotek er det eneste sted i Danmark, hvor k-vitamin stadig bliver produceret i dråbeform til spædbørn. Vil man bestille dråberne der, kræver det en recept hos egen læge. Der er i øvrigt flere fødeklinikker og hospitaler, som ligger inde med dråberne. Barnet skal have to dråber umiddelbart efter fødslen og en dråbe om ugen i de først tre måneder efter fødslen.

De færreste forældre ved, at det er et tilbud, og at man som forældre har et valg. Jeg har selv oplevet at indsprøjtningen bliver givet pr. automatik, og jeg er ikke blevet spurgt, om jeg var interesseret i dette tilbud.
Jeg mener at informationen fra læger og jordemødre er mangelfuld, og min oplevelse er, at man kun får information, hvis man selv er kritisk og spørger til det.

Vil du have mere information om emnet, kan du læse her. Har du selv links til artikler, er du velkommen til at lægge dem i kommentarfeltet:

K-vitamin til nyfødte - vet vi nok (norsk)

The potential dark side of the routine newborn vitamin K shot

K-Vitamin til nyfødte - fortsat et dilemma

K-vitamin (netdoktor)

Vitamin K at birth - to inject or not?

Evidence for the vitamin K shot in newborns

Kommenter gerne og fortæl hvad du mener om emnet, men jeg opfordrer til at holde en pæn tone.


Tuesday, June 17, 2014

Et lille pip...

Tiden flyver af sted, og det er efterhånden mange uger siden, jeg har skrevet noget på bloggen. Jeg har bare haft brug for at nyde tiden med min baby. Jeg synes, at han og jeg har haft brug for ro og fred og tid til at lære hinanden at kende. Lysten til at sætte mig foran computeren, har ikke rigtig været der før nu og jeg har haft større lyst til at stirre på min lille nye baby.
Det er simpelthen fantastisk at være mor til hele fire stykker! Jeg er både stolt og glad over hvor nemt det hele er gået. Lille Bror er en sød og nem dreng. Han er glad, sover godt og SPISER godt og meget. Han er blevet stor meget hurtigt, som man tydeligt kan se på billedet. En ordentlig basse på 6,5 kilo er han!
Både Alma, Storm og Martha er glade for ham. De vil rigig gerne hjælpe, og de er så søde og kærlige over for ham. 
Jeg vil skrive en hel masse mere senere, men jeg vil bare starte med et lille pip, for at vise, at jeg stadig er her... 
Nu håber jeg ikke, at alle mine læsere er forsvundet i den tid jeg har været væk.

Tusinde tak for alle kommentarene til nyheden om Brors fødsel!



Tuesday, April 29, 2014

Så er lille Bror født!

Vores lille Bror, som slet ikke er så lille, blev født natten til onsdag. Fødslen gik virkelig godt, og han blev født hjemme i stuen i ro og fred. Det tog præcis en time og 27 minutter, så det var igen en meget hurtig fødsel. I får den helt store beretning, når jeg har fået skrevet den ned. Han er så sød og dejlig og blød, og vi er fuldstændig forelskede i ham alle sammen. Han er en stor basse på 4300g og hele 57 cm. Jeg er verdens lykkeligste mor til fire!